Om Den danske sang duo

Den danske sang duo tager fat, hvor andre giver op

I de gode gamle dage for ikke så mange år siden, sang danskerne sange til stort set enhver lejlighed; til møde i de lokale foreninger og virksomheder, til afslutning i idrætsklubberne og ikke mindst til fest.
Nu synges der efterhånden mindre og mindre, mange bliver forlegne ved fællessang. Måske fordi man synes det er pinligt ikke at kende sangene og ved at blotte sig, når man må slukke smartphonen, kigge op og skråle løs, med hver sit næb.
I folkeskolen synges stort set ikke og ikke mange unge kender ikke de sange fra den stolte Folkehøjskole sangbog, som mange ældre tager for givet.
Den danske sang duo vil bringe oplevelsen og fællessangen tilbage til Danmark!

Den danske sang duo er:
Jakob Elvstrøm (sang/saxofon):
Er uddannet saxofonist ved Det Jyske Musikkonservatoirums Rytmiske Afdeling i 1995. Født og opvokset på Fyn af lærerforældre og med bedsteforældre der var henholdsvis landmand og præst. Har ved alle familiefester sunget sange og salmer. I hjemmet er altid blevet spillet og sunget, Jakobs far har som pensionist kastet sig over sin passion for orgelspil og har de sidste 20 år været landsbyorganist, mens Jakobs mor foruden en fortid som musiklærer i Folkeskolen også har sunget kor og været kirkesanger.
Jakob har udgivet 4 solo-cd’er og bl.a. spillet i mange år med Sigurd Barrett. Se mere på www.elvstroem.com

Niels Ulbrandt (klaver):
Er uddannet pianist ved Rytmisk Musikkonservatorium i København i 1993. Niels har en særdeles alsidig og mangeartet karriere indenfor musik som pianist, komponist, underviser og elektronisk lyddesigner. Han underviser på Aarhus Musikskole og MGK-Ø. Han har deltaget som komponist og pianist i flere store korprojekter, bl.a. “Nye toner for kor” i 2008 og “Stemmer i kosmos” 2010. Han har i mange år spillet dinermusik og derigennem fået en stor kærlighed til de danske sange, og hvordan fællessang kan skabe samhørighed mellem mennesker.